Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Seminar om CTI-metoden


Dato og tid

Tirsdag d. 29. oktober 2019 kl. 09:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 1. oktober 2019 kl. 23:55

Sted

Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart Hotel Park
Viaduktvej 28
5500 Middelfart

Seminar om CTI-metoden


Arrangementsbeskrivelse

Socialstyrelsen afholder et CTI-seminar med det formål at give viden og inspiration til arbejdet med metoden. Dagen byder på oplæg og workshops, hvor der er mulighed for at erfaringsudveksle og gå i dybden med hvordan udfordringer kan håndteres.

Seminaret er primært målrettet CTI-medarbejdere, der allerede arbejder med CTI-metoden, men henvender sig også til andre interesserede, der planlægger at arbejde med CTI.   

CTI-metoden er en evidensbaseret metode, der er baseret på en recovery-orienteret tilgang. Den er målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangssituation. Metoden afprøves og anvendes på en række forskellige områder i Danmark fx psykisk sårbarhed, hjemløshedsområdet, prostitution og kvindekrisecentre.

Det kan du opleve på seminaret 

Dagen byder på en række faglige oplæg med inspiration til, hvordan udfordringer i praksis kan håndteres, og hvordan du som CTI-medarbejder bedst muligt fastholder metoden.

Du vil bl.a. høre om erfaringer med anvendelsen af CTI til forskellige målgrupper, om udfordringer med at arbejde manualbaseret, og om hvordan civilsamfundet kan bringes i spil, når der skal etableres et støttenetværk til målgruppen.

Derudover vil der være forskellige workshops, hvor der er mulighed for at drøfte nogle af de udfordringer, som opstår i arbejdet med CTI.  

Kom og vær med på dagen og få inspiration til din daglige praksis med CTI!

Se program her

Seminaret er gratis med mulighed for maksimalt 80 deltagere.

Der er tilmeldingsfrist 1. oktober 2019.

Bemærk: For at sikre en ligelig repræsentation fra landets kommuner forbeholder vi os retten til evt. at begrænse antallet af deltagere fra hver kommune. Fordelingen vil ske efter tilmeldingsfristen, hvor du vil få direkte besked fra os, hvis du ikke har fået plads på seminaret. Hører du ikke fra os inden den 3. oktober 2019, kan du betragte dig som tilmeldt.

Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger

Når du tilmelder dig arrangementet behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du sender ind. Socialstyrelsen behandler disse oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6 og 9 om samtykke. Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet. Vi gør opmærksom på, at dit navn og eventuelle arbejdssted vil fremgå af en deltagerliste, som deles  med de øvrige deltagere. Hvis du ikke ønsker, at dit navn skal figurere på deltagerlisten eller ikke ønsker at modtage materialer fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Vi gør opmærksom på, at der kan optræde situationsbilleder fra Socialstyrelsens arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside. Situationsbilleder er billeder, hvor det er en aktivitet eller en situation, der er det egentlige formål med billedet, og ikke de konkrete personer. Hvis der skal anvendes portrætbilleder vil Socialstyrelsen skulle indhente særskilt samtykke inden Socialstyrelsens offentliggør eventuelle billeder.

Du kan læse om dine rettigheder i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik, hvor du ligeledes finder kontaktoplysninger på Socialstyrelsens databeskyttelsesrådgiver: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >