Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Temamøde: Styrk den tidlige opsporing af mistrivsel hos små børn gennem aktivt forældresamarbejde


Dato og tid

Torsdag d. 8. oktober 2020 kl. 09:30 til 14:15

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 15. september 2020 kl. 12:00

Sted

Odeon, Odeons kvarter 1, 5000 Odense C Odeon
Odeons kvarter 1
5000 Odense C

Temamøde: Styrk den tidlige opsporing af mistrivsel hos små børn gennem aktivt forældresamarbejde


Arrangementsbeskrivelse

Socialstyrelsen inviterer til temamøde om tidlig opsporing og reaktion på mistrivsel hos 0-6-årige børn. Vi sætter denne gang særligt fokus på, hvordan et tæt og tidligt samarbejde med barnets forældre kan understøtte en tidlig opsporing og indsats. Vær med én af dagene enten i Odense den 8. oktober 2020 eller i Aarhus den 28. oktober 2020.

Socialstyrelsen afholder i perioden 2019-2021 en række temamøder om tidlig opsporing hos 0-6-årige børn Møderne i 2020 finder sted i oktober måned.

Efterårets to temamøder sætter fokus på, hvordan medarbejdere på tværs af almen- og specialområdet kan styrkes i at håndtere og tilrettelægge samarbejdet med forældre, så forældrene (så vidt muligt) indgår som aktive medspillere, når der er bekymring for barnets trivsel – ikke mindst i de situationer, hvor opsporingsarbejdet kalder på samarbejde med PPR og/eller socialrådgiver.

Det er helt centralt for medarbejdere i dagtilbud og sundhedspleje at etablere et tillidsbaseret og gensidigt forældresamarbejde, når de skal understøtte små børns udvikling og trivsel. Undersøgelser og erfaringer fra praksis viser imidlertid, at dialogen og samarbejdet med forældre kan være vanskeligt, når der opstår bekymring for barnets trivsel - og til tider vanskeliggøre selve opsporingsprocessen.

Det kan du opleve på temamøderne

På møderne vil Socialstyrelsen rammesætte dagens drøftelser og præsentere aktuel viden om forældresamarbejde som led i en tidlig opsporing og indsat på småbørnsområdet.

Herudover vil der være faglige oplæg i plenum og efter frokost vil der være workshops, hvor kommuner præsenterer deres praksis og erfaringer på området.

Programmet byder bl.a på oplæg ved Anne Marie Villumsen, cand.psych.aut, ph.d og forskningsleder ved VIA University College, som vil fortælle om, hvordan forældre kan spille en central rolle i opsporingsarbejdet, når de indgår som aktive deltagere, både når det gælder opsporing, risikovurdering og arbejdet frem mod en evt. underretning.

Det endelige program for begge møder oplyses snarest.

Praktiske oplysninger

Temamøderne er henvendt til fx områdeledere, faglige og pædagogiske ledere i sundhedspleje og dagtilbud, teamledere fra myndighedsområdet samt faglige medarbejdere inden for et specifikt område, som fx ledere af PPR, ledere af fremskudte socialrådgivere, pædagogiske konsulenter og dagplejekonsulenter.
Det kan evt. også være relevant for chefer fra dagtilbudsområdet.

Møderne afholdes i Odense den 8. oktober 2020 og i Aarhus den 28. oktober 2020.

Det er gratis at deltage, og pladserne tildeles efter først til mølle-princippet. Ved mange tilmeldinger forbeholder vi os retten til at fordele pladserne blandt de tilmeldte kommuner og organisationer. Der er 80 pladser pr. arrangement.

Der vil være forplejning v. ankomst, frokost samt eftermiddag.

Tilmeldingsfristen til begge temamøder er den 15. september 2020.


Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger:

Når du tilmelder dig arrangementet behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du sender ind. Socialstyrelsen behandler disse oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6 og 9 om samtykke. Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet. Vi gør opmærksom på, at dit navn og eventuelle arbejdssted vil fremgå af en deltagerliste, som deles  med de øvrige deltagere. Hvis du ikke ønsker, at dit navn skal figurere på deltagerlisten eller ikke ønsker at modtage materialer fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Vi gør opmærksom på, at der kan optræde situationsbilleder fra Socialstyrelsens arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside. Situationsbilleder er billeder, hvor det er en aktivitet eller en situation, der er det egentlige formål med billedet, og ikke de konkrete personer. Hvis der skal anvendes portrætbilleder vil Socialstyrelsen skulle indhente særskilt samtykke inden Socialstyrelsens offentliggør eventuelle billeder.

Du kan læse om dine rettigheder i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik, hvor du ligeledes finder kontaktoplysninger på Socialstyrelsens databeskyttelsesrådgiver: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >