Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Superbrugerseminar i ICS


Dato og tid

Torsdag d. 19. november 2020 kl. 09:00 til 11:40

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 16. november 2020 kl. 23:55

Sted

Virtuel deltagelse, , Virtuel deltagelse

Superbrugerseminar i ICS


Arrangementsbeskrivelse

Er du superbruger i ICS eller DUBU, leder eller arbejder du med udredningsværktøjet, så er seminaret en oplagt mulighed for at få ny viden og inspiration. Superbrugerseminaret finder i år sted virtuelt d. 19. november 2020.

Vær opmærksom på tilmeldingsfristen, som er mandag d. 16. november 2020.

Se programmet her.
Se beskrivelse af inspirationsoplæg her. Bemærk, at alle oplæg afholdes i to runder.

Socialstyrelsen byder tidligere og nye deltagere velkommen til Superbrugerseminar i ICS d. 19. november 2020. 

Seminaret henvender sig til sagsbehandlere, ledere og andre, der arbejder som superbrugere med den socialfaglige metode ICS (Integrated Children’s System), det tilhørende redskab Udredningsværktøjet eller it-fagsystemet DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge).

Superbrugerseminaret er et tilbagevendende arrangement, der samler fagpersoner på tværs af landet til en dag med inspiration og videndeling.

Vi har i år valgt at afholde seminaret virtuelt grundet covid-19. Man deltager via sin egen computer.

Praktiske oplysninger
Superbrugerseminaret afholdes i år virtuelt torsdag d. 19. november 2020 kl. 9-11.40.

Deltagelse i årets superbrugerseminar er gratis. Bemærk, at der som tidligere år er begrænset deltagerantal.

Du vil inden seminaret modtage en mail med praktiske oplysninger, herunder information om, hvordan du rent teknisk deltager på dagen.

Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger
Når du tilmelder dig arrangementet behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, som vi modtager om dig. Der er tale om dit navn, ansættelsessted, stillingsbetegnelse og arbejdsrelaterede kontaktoplysninger. Hvis du på eget initiativ sender andre personoplysninger til os, så behandler vi også disse. Vi gør opmærksom på, at egne eller andres personoplysninger ikke må deles kommentarfelter på den virtuelle platform i forbindelse med deltagelse i arrangementet.

Socialstyrelsen behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, da det sker som led i varetagelsen af en opgave, som falder under vores myndighedsområde, som bl.a. består i at udbrede viden på det sociale område.

Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet (herunder en virtuel mødemappe med relevant materiale, oplysninger om, hvordan den virtuelle platform tilgås, relevant materiale fra dagen efter arrangementet og information om senere lignende arrangementer) og i forbindelse med evaluering af arrangementet. 

Vi gør opmærksom på, at dit navn og dine arbejdsrelaterede oplysninger herunder kontaktoplysninger bliver delt med it-leverandøren og oplægsholdere på seminaret med henblik på at kunne hhv. gennemføre seminaret og målrette det faglige indhold. Dit navn og eventuelle arbejdssted vil derudover fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere. Hvis du ikke ønsker, at dit navn skal figurere på deltagerlisten eller ikke ønsker at modtage materialer fra dagen eller information om lignende arrangementer, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Du kan læse om dine rettigheder i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik, hvor du ligeledes finder kontaktoplysninger på Socialstyrelsens databeskyttelsesrådgiver: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik