Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Virtuel temadag om ændringerne i servicelovens § 101


Dato og tid

Onsdag d. 9. december 2020 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 6. december 2020 kl. 23:55

Sted

Virtuel deltagelse, , Virtuel deltagelse

Virtuel temadag om ændringerne i servicelovens § 101


Arrangementsbeskrivelse

Socialstyrelsen inviterer til virtuel temadag om ændringerne i servicelovens § 101 om social behandling af stofmisbrug.

Indhold på temadagen
På temadagen bliver I introduceret til, hvad der ligger i ændringerne i servicelovens § 101 og den betydning, de har for praksis i kommuner og behandlingstilbud. I vil bl.a. blive præsenteret for konkrete redskaber til at gennemføre den helhedsorienterede afdækning, der nu er et lovkrav, og I vil få inspiration til, hvordan der kan arbejdes med behandlingsplaner.

Praktisk information
Temadagen vil bestå af faglige oplæg, korte inspirationsoplæg, øvelser og gruppedrøftelser, som laves i de enkelte kommuner og behandlingstilbud.

Det vil være en fordel, at I deltager flere fra hver kommune/behandlingstilbud, som kan lave øvelserne sammen.

Målgruppen er medarbejdere i behandlingstilbud, medarbejdere med indledende myndighedskontakt i og uden for behandlingstilbud og evt. koordinatorer, der er tæt på den daglige drift.

Det er gratis at deltage.

Se programmet via dette link. 



Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger

Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Socialstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk.1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke. Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventue evaluering af arrangementet.

Vi gør opmærksom på, at dit navn og eventuelt stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal figurere på deltagerlisten, eller du ikke ønsker at modtage materialer fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Vi gør opmærksom på, at der kan optræde billeder fra Socialstyrelsens arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller fx LinkedIn. Der vil kun være tale om billeder, hvor der foregår en aktivitet eller en situation, som relaterer sig til arrangementets formål og ikke har fokus på enkelte personer. Socialstyrelsen laver altid en konkret vurdering af hvert enkelt billede, inden det evt. offentliggøres. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Du kan læse om dine rettigheder i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik, hvor du ligeledes finder kontaktoplysninger på Socialstyrelsens databeskyttelsesrådgiver: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik