Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Informationsmøde om forlængelsen af forsøgsordningen med det sociale frikort


Dato og tid

Tirsdag d. 15. december 2020 kl. 14:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 8. december 2020 kl. 23:55

Sted

Virtuel deltagelse, , Virtuel deltagelse

Informationsmøde om forlængelsen af forsøgsordningen med det sociale frikort


Arrangementsbeskrivelse

Socialstyrelsen inviterer til virtuelle informationsmøder for kommuner og institutioner om forlængelsen af forsøgsordningen med det sociale frikort.

Hør om og stil spørgsmål til Social- og Indenrigsministeriet, der informerer om forlængelsen af forsøgsordningen med det Sociale Frikort for perioden 2021-2022.

Vær opmærksom på, at 'Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort' endnu ikke er vedtaget, og forslaget skal behandles i Folketinget i løbet af december. Der er dog allerede indgået en bred politisk aftale om at afsætte midler til en forlængelse af ordningen, og derfor forventes loven at blive vedtaget inden udgangen af 2020.

Socialstyrelsen støtter implementeringen af det sociale frikort og afholder i den forbindelse tre virtuelle informationsmøder af en times varighed, hvor ledere og medarbejdere fra kommuner og sociale tilbud, der er i kontakt med målgruppen for det sociale frikort, kan deltage. Deltagelse sker via et link til Skype, der sendes til deltagerne senest dagen før på den mailadresse, der oplyses ved tilmeldingen.

Det sociale frikort giver socialt udsatte borgere mulighed for årligt at tjene op til 20.000 kr. skattefrit, uden at indtægten fradrages i borgernes indkomstafhængige offentlige ydelser.

På informationsmøderne er der fokus på, hvordan forsøgsordningen videreføres. Herunder informeres der om baggrunden for, at ordningen ser ud, som den gør, og hvad kommunerne skal gøre i forbindelse med forlængelsen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål på møderne.

Målet med møderne er, at ordningen bliver implementeret så godt som muligt i kommunerne, så flest mulige socialt udsatte borgere får brugt det sociale frikort og dermed kommer i kontakt med arbejdsmarkedet og modtager løn for udførte jobs.

Dagsordenen til møderne er:

  • Velkomst v/ Socialstyrelsen
  • Orientering om videreførelsen af ordningen med socialt frikort på baggrund af den indgåede politiske aftale v/ Social- og indenrigsministeriet.
  • Spørgsmål fra deltagerne
  • Afrunding og tak for i dag

Frist for tilmelding er tirsdag d. 8. december 2020.

Vi glæder os til at se jer.



Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger

Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Socialstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk.1, litra og 9, stk. 2, litra a om samtykke. Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventue evaluering af arrangementet.

Vi gør opmærksom på, at dit navn og eventuelt stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal figurere på deltagerlisten, eller du ikke ønsker at modtage materialer fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Vi gør opmærksom på, at der kan optræde billeder fra Socialstyrelsens arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller fx LinkedIn. Der vil kun være tale om billeder, hvor der foregår en aktivitet eller en situation, som relaterer sig til arrangementets formål og ikke har fokus på enkelte personer. Socialstyrelsen laver altid en konkret vurdering af hvert enkelt billede, inden det evt. offentliggøres. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Du kan læse om dine rettigheder i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik, hvor du ligeledes finder kontaktoplysninger på Socialstyrelsens databeskyttelsesrådgiver: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik