Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

National YLS/CMI-dag


Dato og tid

Torsdag d. 9. september 2021 kl. 10:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 30. august 2021 kl. 23:55

Sted

Comwell, H. C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense Comwell, H. C. Andersen
Claus Bergs Gade 7
5000 Odense

National YLS/CMI-dag


Arrangementsbeskrivelse

Socialstyrelsen inviterer til national YLS/CMI-dag, hvor der vil være fokus på netværksdannelse og erfaringsudveksling på tværs af kommuner, som enten arbejder med YLS/CMI eller har interesse i at bruge redskabet. Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS/CMI) er et valideret redskab, som benyttes til at vurdere risikoen for tilbagefald for unge med en kriminel adfærd eller kriminalitetstruede unge.

Dagen vil byde på diverse oplæg, som har til formål at give en dybere forståelse af YLS/CMI, og hvordan det anvendes i praksis. Bl.a. holdes der et oplæg af Vejle Kommune om deres erfaringer med bruges af YLS/CMI ifm. sager i Ungdomskriminalitetsnævnet. Dertil vil en repræsentant fra Ungdomskriminalitetsnævnet holde et oplæg om, hvordan YLS/CMI kan bruges til at kvalificere sager i nævnet. Der vil ligeledes være mulighed for at arbejde med redskabet i relation til en dansk case.

Dagen henvender sig både til certificerede brugere og trænere af YLS/CMI samt andre fagpersoner med interesse i redskabet.

Tilmelding sker ved at trykke til højre på siden. Fristen for tilmelding er d. 25. august 2021. Det er gratis at deltage.

Du kan se programmet for dagen her (PDF)

Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Socialstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk.1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke. Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.Vi gør opmærksom på, at dit navn og eventuelt stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal figurere på deltagerlisten, eller du ikke ønsker at modtage materialer fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Vi gør opmærksom på, at der kan optræde billeder fra Socialstyrelsens arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller fx LinkedIn. Der vil kun være tale om billeder, hvor der foregår en aktivitet eller en situation, som relaterer sig til arrangementets formål og ikke har fokus på enkelte personer. Socialstyrelsen laver altid en konkret vurdering af hvert enkelt billede, inden det evt. offentliggøres. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Du kan læse om dine rettigheder i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik, hvor du ligeledes finder kontaktoplysninger på Socialstyrelsens databeskyttelsesrådgiver: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik
 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >