Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Webinarer om beskæftigelse og handicap målrettet virksomheder


Dato og tid

Tirsdag d. 28. september 2021 kl. 08:30 til 09:10

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 24. september 2021 kl. 23:55

Sted

Online, , Online

Webinarer om beskæftigelse og handicap målrettet virksomheder


Arrangementsbeskrivelse

De gratis webinarer giver virksomheder viden, cases og værktøjer til at få succes med at ansætte mennesker med handicap. Oplev andre virksomheder fortælle om erfaringer, bekymringer og konkrete løsninger, hvor de har haft positive oplevelser med at have ansatte med handicap. I samarbejde med Implement vil Socialstyrelsen med webinarerne få flere virksomheder til at se potentialet i at ansætte mennesker med handicap.

Målgruppen for de tre webinarer er ledere og HR-ansvarlige i private og offentlige virksomheder med ansvar for at ansætte og fastholde medarbejdere. Et ’live’ panel giver gode råd og drøfter, hvad der skal til for, at virksomheder får succes med at have ansatte med handicap på arbejdspladsen. Og der vil være en introduktion til en ny webplatform med nyttig viden, cases, redskaber mv. målrettet virksomheder.

Program - klik her

Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer
Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Janni Brodersen via telefon 41932450.