Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Opfølgningsworkshop på SØM-uddannelsen


Dato og tid

Tirsdag d. 22. november 2022 kl. 09:30 til 13:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 17. november 2022 kl. 12:00

Sted

Socialstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C

Opfølgningsworkshop på SØM-uddannelsen


Opfølgningsworkshop på SØM-uddannelsen

Socialstyrelsen tilbyder gratis uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) med tilhørende opfølgningsworkshop til medarbejdere, der anvender eller påtænker at anvende SØM

Gode SØM-beregninger og troværdigheden af resultaterne afhænger af vidensgrundlaget og de antagelser, som brugeren gør sig undervejs i beregningen. Socialstyrelsen tilbyder derfor uddannelse og kurser for alle interesserede, der anvender eller påtænker at anvende modellen.

Få mere at vide om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM

Om Opfølgningsworkshop på SØM-uddannelsen

Målgruppe og forudsætninger

Målgruppen for Opfølgningsworkshop på SØM-uddannelsen er primært kommunale og regionale analyse- og økonomimedarbejdere, der har deltaget i SØM-uddannelsen, og som arbejder eller skal arbejde konkret med modellen. Øvrige medarbejdere, der har deltaget på SØM-uddannelsen er også velkomne til at deltage på opfølgningsworkshoppen.

Inden opfølgningsworkshoppen skal deltagerne have udvalgt en konkret indsats, som de skal udarbejde en SØM-beregning af. Deltagerne skal desuden have taget stilling til de forskellige input til den konkrete beregning.

Indhold

  • Arbejdet med SØM fra scenarieberegning til økonomisk evaluering
  • Hvordan finder man input til en SØM-beregning?
    • Omkostninger – uddybet
    • Effekt – uddybet
    • Konsekvenser – uddybet
    • Priser – uddybet
  • Hvordan formidler jeg SØM-beregninger til min nærmeste leder?

Praktiske oplysninger

Opfølgningsworkshoppen foregår i udgangspunktet fysisk i Socialstyrelsens lokaler i Odense. Undervisningen vil være en afveksling mellem gennemgang, eksempler og gruppearbejde med egen case.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Frist for tilmelding er den 17. november 2022 kl. 12.00. Cirka en uge før opfølgningsworkshoppens afholdelse vil du blive kontaktet for nærmere oplysninger.

Behandling af personlige oplysninger

Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.  

Deltagerliste mv.

Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder

Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation, der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse, og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer

Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteres via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard har for let adgang til data.

Rettigheder

Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål

Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Marie Buchholdt Brodde via telefon 21780620.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Tine Hjernø Lesner
Tlf: +45 91 37 02 97
tihl@socialstyrelsen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Tine Hjernø Lesner
Tlf: +45 91 37 02 97
tihl@socialstyrelsen.dk