Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Informationsmøde om Socialstyrelsens udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud


Dato og tid

Fredag d. 22. april 2022 kl. 12:30 til 13:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 22. april 2022 kl. 12:00

Sted

Online, , Online

Informationsmøde om Socialstyrelsens udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud


Arrangementsbeskrivelse

Socialstyrelsen afholder et kort informationsmøde, hvor vi præsenterer vores udviklingsforløb til socialpsykiatriske tilbud, der ønsker at udvikle og forbedre indsatsen via en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang.

Et udviklingsforløb er gratis, og ansøgningsprocessen er enkel, så det er nemt at komme i gang. Vær med på informationsmødet og bliv klogere på, om et forløb er noget for jer, og hvordan vi kommer i gang. 
  
Om udviklingsforløb

Et udviklingsforløb er et samarbejde mellem et socialpsykiatrisk tilbud og Socialstyrelsen om at udvikle kvaliteten i tilbuddet. Forløbet tager udgangspunkt i den aktuelt bedste viden, herunder viden om recovery og rehabilitering.

Udviklingsforløbene er gratis og kan søges af kommunale, regionale og private socialpsykiatriske tilbud.

Et udviklingsforløb bliver tilpasset tilbuddets ønsker og behov med hensyn til indhold og varighed. Et forløb kan vare fra 4 måneder og til udgangen af 2022. I et udviklingsforløb kan der f.eks. arbejdes med temaet ’Helhed og sammenhæng’ og/eller ’Uddannelse og beskæftigelse’.
  
Læs mere om udviklingsforløbene og find ansøgningsmateriale her.


Det sker på informationsmødet
På informationsmødet fortæller Socialstyrelsen om:
  • Hvad et udviklingsforløb er
  • Hvad I kan forvente at få ud af et udviklingsforløb
  • Hvad I skal afsætte af tid og personalemæssige ressourcer
  • Hvordan I søger om et udviklingsforløb.
Der vil desuden være god tid til spørgsmål.

Praktiske oplysninger 
Informationsmødet afholdes online via Zoom og varer ca. en time. Det er gratis at deltage.
Du vil modtage en mail med bekræftelse umiddelbart efter tilmelding. 
  

Har du spørgsmål til tilmeldingen eller informationsmødet, er du velkommen til at kontakte Aleksander Marzec Petersen, se kontaktinformationer.


Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet. 


Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet. 

Billeder

Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. 

Virtuelle arrangementer
Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data. 

Rettigheder

Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik 

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Marie Buchholdt Brodde via telefon 21 78 06 20. 

Kontaktinformation til arrangør

Aleksander Marzec Petersen
Tlf: +45 +45 41 73 08 86
apet@socialstyrelsen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Aleksander Marzec Petersen
Tlf: +45 +45 41 73 08 86
apet@socialstyrelsen.dk