Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Informationsmøde vedr. ansøgningspulje til afprøvning af Act-Belong-Commit-gruppeforløb – sammen om at styrke mental sundhed


Dato og tid

Fredag d. 20. maj 2022 kl. 12:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 19. maj 2022 kl. 12:00

Sted

Online, , Online

Informationsmøde vedr. ansøgningspulje til afprøvning af Act-Belong-Commit-gruppeforløb – sammen om at styrke mental sundhed


Arrangementsbeskrivelse

Socialstyrelsen inviterer til informationsmøde om ansøgningspuljen Afprøvningsprojekt Act-Belong-Commit – Gruppeforløb sammen om at styrke mental sundhed (ABC-gruppeforløb). Informationsmøderne henvender sig til kommuner, som er interesseret i at afprøve ABC-gruppeforløb i samarbejde med Socialstyrelsen. 

Om ABC-gruppeforløb

I en treårig periode får 6-7 kommuner mulighed for at afprøve en forskningsbaseret sundhedsfremmende indsats. I indsatsen arbejdes der med mental sundhed og trivsel, styrke borgernes selvværd, og bidrage til at bryde social isolation. Derudover er der fokus på brobygning til lokalsamfundet gennem et gruppeforløb, som understøtter borgerne til at deltage i aktiviteter og fællesskaber i hverdagen på egen hånd.

Indsatsen tager afsæt i ABC for mental sundhed. ABC for mental sundhed handler om af øge borgerens mentale sundhed og trivsel gennem tilgangen: Gør noget aktivt (Act), gør noget i fællesskaber (Belong) og gør noget der er meningsfuldt (Commit).

Er I nysgerrige eller overvejer I, om afprøvningen af ABC-gruppeforløb er noget for jer, er det muligt at blive klædt mere på, når Socialstyrelsen afholder to fysiske og et virtuelt informationsmøde i maj måned.

Det kan du opleve på informationsmødet
På informationsmødet er der fokus på:

  • Projektet generelt, og hvad det indebærer at være en del af et afprøvningsprojekt i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet
  • Hvad det kræver at indgå i afprøvning og evaluering af ABC-gruppeforløb i samarbejde med Socialstyrelsen, ekstern evaluator samt andre kommuner.
  • Hvilke erfaringer Slagelse Kommune har med at arbejde med ABC og gruppeforløb, samt hvilke resultater de har opnået
  • Hvilke gevinster I kan forvente at få ud af at deltage.

Der vil desuden være god tid til spørgsmål.

Møderne er gratis, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest dagen før kl. 12.00.

Praktiske oplysninger 
Informationsmøderne afholdes både fysisk og virtuel:

Fredag d. 20. maj 2022 kl. 12-15: Virtuel
Tirsdag d. 31. maj 2022 kl. 13-16: Scandic Vejle, Flegborgvej 8, 71000 Vejle

Du vil modtage en mail med bekræftelse umiddelbart efter tilmelding. Hvis du tilmelder dig det virtuelle informationsmåde, vil du få tilsendt en mail med link senest dagen før mødet afholdes.

Program for dagen eftersendes via mail.

Har du spørgsmål til tilmeldingen eller informationsmøderne, er du velkommen til at kontakte

Projektleder Mia Sandholdt: 41 93 25 88 eller Maja Terese Sørensen: 21 80 95 41.


Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet. 

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet. 

Billeder

Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. 

Virtuelle arrangementer
Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data. 

Rettigheder

Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik 

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Marie Buchholdt Brodde via telefon 21 78 06 20. 

 

Kontaktinformation til arrangør

Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 72 42 37 00
info@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 72 42 37 00
info@sbst.dk