Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Det nationale kick-off seminar for regionale netværk om familiehuse og lignende organiseringer


Dato og tid

Torsdag d. 15. december 2022 kl. 09:45 til 14:45

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 30. november 2022 kl. 23:55

Sted

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg

Det nationale kick-off seminar for regionale netværk om familiehuse og lignende organiseringer


Arrangementsbeskrivelse

I kan nu tilmelde jer det nationale kick-off seminar, der er startskuddet på de regionale netværk, der oprettes som en del af Socialstyrelsens rådgivning om familiehuse og lignende organiseringer. På netværksseminariet vil der være oplæg fra forskning og eksempler fra praksis samt mulighed for at samles i regionsgrupper, hvor kommuner og øvrige deltagere kan komme med input til, hvordan de kommende netværk kan tilrettelægges og afholdes af Socialstyrelsen. 

Du kan her se dagens program.

9.00 – 9.45: Tjek in og morgenmad

9.45 – 10.15: Velkomst
v/ Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

10.15 – 10.45: Familiehuse og familiecentraler i Danmark, Norge og Sverige
v/ Mette Lindgaard, PwC
Hør Mette Lindgaard fortælle om erfaringerne med familiehuse i Norge og familiecentraler i Sverige på baggrund af den praksisafdækning om familiehuse, som PwC har udarbejdet for Socialstyrelsen. Mette trækker i oplægget tråde til praksisafdækningen om danske familiehuse.

10.45 – 11.00: Hvad hæmmer og fremmer sårbare småbørnsfamiliers brug af lavtærskel-indsatser?
Virtuelt oplæg v/Ingunn Skjesol, Nord Universitet i Norge
Ingunn har forsket i, hvad der hæmmer og fremmer sårbare småbørnsfamiliers brug af såkaldte ’lavterskeltjenester’ – dvs. lettilgængelige tilbud i familiernes nærmiljø. Hendes forskning har taget udgangspunkt i de norske familiehuse. I dette virtuelle oplæg fortæller hun om resultaterne af sin undersøgelse.                          

11.00 – 11.20: Pause

11.20 – 12.10: Erfaringer med det tværprofessionelle samarbejde på tværs af kommune, region og civilsamfund
v/leder af Familiens Hus i Esbjerg, Anja M. Hansen, og leder af Familiens Hus i Høje-Taastrup, Pia Jessen, samt national rådgivningschef i Mødrehjælpen, Pernille Kristoffersen
Familiens Hus blev oprettet i 2011 i hhv. Esbjerg og Høje-Taastrup Kommune i et ligeværdigt partnerskab med Mødrehjælpen. Målgruppen er gravide og forældre under 30 år med små børn. Det tværprofessionelle samarbejde er omdrejningspunktet, og alle aktiviteter er frivillige for brugerne at deltage i. Hør lederne af de to familiens hus og rådgivningschefen fra Mødrehjælpen fortælle om tilbuddene i husene, tilgangen til målgruppen og samarbejdet mellem kommune, region og civilsamfund.

12.10 – 13.10: Frokost

13.10 – 13.55: Kommuner og regioner giver input til de kommende regionale netværk
v/Socialstyrelsen
Inddelt i de fem geografiske regioner giver deltagerne input til, hvordan de kommende netværk kan tilrettelægges og afholdes af Socialstyrelsen. Netværkene skal bidrage til vidensdeling og opleves som relevante for kommuner, regioner og eventuelt øvrige samarbejdspartnere fra fx civilsamfundet. Netværkene forventes at løbe i perioden 2023 til 2030.

13.55 – 14.10: ’Gå til plenum og tag kaffe og kage med på vejen’

14.10 – 14.30: FAMKO – et samarbejde mellem en kommune og et familieambulatorie
v/repræsentanter for samarbejdet - Odense Kommune og familieambulatoriet på Odense Universitetshospital
Bliv klogere på FAMKO-projektet, og hvad det krævede at få det gode samarbejde op at stå. Hør om erfaringer med, hvordan et styrket samarbejde mellem kommune og familieambulatorie kan være med til at øge kvaliteten af den tidligt forebyggende og helhedsorienterede indsats for kommende forældre og småbørnsfamilier i et forløb, der løber fra graviditet og barsel, til barnet starter i skole.

14.30 – 14.45: Tak for i dag og næste skridt


Hvis der er stor interesse for seminaret forbeholder Socialstyrelsen sig ret til at prioritere i antallet af deltagere fra hver organisation, så der bliver en geografisk bred repræsentation. 


Socialstyrelsen behandler dine personoplysninger når du tilmelder dig
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Socialstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke. 
Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet. 

Deltagerliste mv.

Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet. 

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. 

Virtuelle arrangementer
Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data. 

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver via telefon 41932450 eller mail dpo@socialstyrelsen.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Socialstyrelsen
Tlf: +45 41740041
bifd@socialstyrelsen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Socialstyrelsen
Tlf: +45 41740041
bifd@socialstyrelsen.dk