Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Temadag om inddragelse af børn og unge med funktionsnedsættelser


Dato og tid

Mandag d. 28. november 2022 kl. 09:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 1. november 2022 kl. 23:55

Sted

Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C Comwell Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C

Temadag om inddragelse af børn og unge med funktionsnedsættelser


Arrangementsbeskrivelse

Deltag i temadagen og få viden om de typiske barrierer og udfordringer der er, når man skal inddrage børn og unge med funktionsnedsættelser i deres egen sag og inspiration til, hvordan man i praksis kan skabe gode rammer for inddragelse.

Alle børn og unge har ret til at blive inddraget, og deres perspektiver er betydningsfulde for at kunne iværksætte indsatser, der imødekommer den enkeltes behov præcist og dækkende. Spørger man børnene og de unge selv, inddrages de dog kun i begrænset omfang – og det gælder ikke mindst børn og unge med særlige behov eller funktionsnedsættelser.

Derfor sætter Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv på denne temadag fokus på de særlige spørgsmål, der rejser sig, når man som fagprofessionel skal inddrage børn og unge med funktionsnedsættelser i myndighedssagsbehandlingen. Temadagen er målrettet faglige ledere og myndighedssagsbehandlere i kommuner. Deltagelse er gratis.

Det sker på temadagen

Om formiddagen vil vi sætte fokus på dilemmaer, barrierer og særlige opmærksomhedspunkter i forhold til at inddrage børn og unge med handicap i egen sag. Der vil være oplæg fra Berit Juel Christoffersen, lektor, cand.soc. og socialrådgiver ved VIA.

Eftermiddagen handler om, hvordan fagprofessionelle i praksis kan arbejde med at skabe gode rammer for inddragelse af barnet. Her vil Annette Møller, afdelingsleder, Autismecenter Nord-Bo, holde et oplæg.

Undervejs vil der være drøftelser og mulighed for erfaringsudveksling på tværs af deltagerne.

 

Socialstyrelsen behandler dine personoplysninger når du tilmelder dig

Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Socialstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke.

Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.

Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder

Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer

Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder

Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål

Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver via telefon 41932450 eller mail dpo@socialstyrelsen.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Line Gadegaard Hansen, Socialstyrelsen
Tlf: +45 23457091
linh@socialstyrelsen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Line Gadegaard Hansen, Socialstyrelsen
Tlf: +45 23457091
linh@socialstyrelsen.dk