Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Online-informationsmøde: Housing First for unge


Dato og tid

Mandag d. 20. april 2020 kl. 12:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 16. april 2020 kl. 12:00

Online-informationsmøde: Housing First for unge


Arrangementsbeskrivelse

Beskrivelse af arrangement 
Socialstyrelsen tilbyder støtte til kommuner, der vil kvalificere deres indsats i arbejdet med unge i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed.

Med ansøgningspuljen ”Housing First for unge” udvikles og afprøves en ny samlet Housing First-indsats målrettet unge i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. Kommunerne kan gennem Housing First for Unge styrke indsatsen over for unge med særlige sociale udfordringer via et skærpet fokus på den helt tidlige forebyggelse.

I forbindelse med ansøgningspuljen afholder Socialstyrelsen et online informationsmøde den 20. april kl. 12. Det er gratis at deltage.

Indhold på informationsmødet
Online-informationsmødet vil indeholde præsentation af det teoretiske fundament for Housing First for Unge indsatsen. Rammerne for implementeringsarbejdet og forventningerne til kommunernes bidrag i forbindelse med evalueringen af indsatsen vil blive introduceret. Ligeledes vil implementeringsstøtten og evalueringsdesignet blive gennemgået.

Der er på informationsmødet mulighed for at stille spørgsmål til indhold, implementering og evaluering af indsatsen, såvel som spørgsmål af ansøgningsteknisk karakter.

Målgruppe for informationsmøde
Målgruppen for informationsmødet er beslutningstagere, ledere og nøglemedarbejdere i kommunalt regi.

Praktiske oplysninger
Tilmelding til informationsmødet skal ske senest den 16. april kl 12. Du vil den 20. april om formiddagen modtage en mail med link til deltagelse i informationsmødet. Det er gratis at deltage.

Du skal have adgang til en computer med internet og lyd.

Slides samt spørgsmål og svar kan efter informationsmødet findes på Socialstyrelsens hjemmeside.

Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Socialstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke. Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Vi gør opmærksom på, at dit navn og eventuelt stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke
ønsker, at dine oplysninger skal figurere på deltagerlisten, eller du ikke ønsker at modtage materialer fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Vi gør opmærksom på, at der kan optræde billeder fra Socialstyrelsens arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller fx LinkedIn. Der vil kun være tale om billeder, hvor der foregår en aktivitet eller en situation, som relaterer sig til arrangementets formål og ikke har fokus på enkelte personer. Socialstyrelsen laver altid en konkret vurdering af hvert enkelt billede, inden det evt. offentliggøres. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Du kan læse om dine rettigheder i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik, hvor du ligeledes finder kontaktoplysninger på Socialstyrelsens databeskyttelsesrådgiver: https://socialstyrelsen.dk/omos/
organisation/persondatapolitik