Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Temadag om samarbejde med civilsamfundet i den sociale stofmisbrugsbehandling - København


Dato og tid

Tirsdag d. 23. november 2021 kl. 09:15 til 15:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 10. november 2021 kl. 14:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S Radisson Blu Scandinavia Hotel
Amager Boulevard 70
2300 København S

Temadag om samarbejde med civilsamfundet i den sociale stofmisbrugsbehandling - København


Socialstyrelsen og Stoffagligt Forum inviterer til temadag om samarbejde med civilsamfundet i den sociale stofmisbrugsbehandling

Formålet med temadagen er dels at drøfte muligheder og udfordringer ved samarbejdet med civilsamfundsaktører og dels inspirere til, hvordan behandlingstilbud konkret kan styrke et sådant samarbejde.

Vi ser også på sammenhænge mellem recovery og borgeres deltagelse i fællesskaber gennem tilbud i civilsamfundet og giver rum til erfaringsudveksling om virksomme civilsamfundsindsatser.

Dagen vil bestå af en blanding af oplæg fra Socialstyrelsen, kommuner og aktører fra den frivillige verden. Foruden oplæg vil der være drøftelser mellem deltagerne.

Praktiske oplysninger
Temadagen er målrettet centerledere, afdelingsledere, faglige ledere, faglige koordinatorer og evt. andre med ansvar for at implementere faglige tiltag i stofmisbrugsbehandlingen. Deltagerne kan komme fra både kommunale, regionale og private behandlingstilbud.

Tilmelding sker via 'Start tilmelding' til højre på denne side.

Tilmeldingsfristen er d. 10. november kl. 14.

Konferencen er gratis og afholdes med fysisk fremmøde med et deltagerantal på op til 60 personer.

Eventuelle gældende coronarestriktioner bliver håndhævet ved arrangementet.

Bemærk: For at sikre en ligelig repræsentation fra forskellige organisationer forbeholder vi os retten til evt. at begrænse antallet af deltagere fra hver organisation samt at frasortere tilmeldinger fra personer uden for målgruppen. Fordelingen vil ske efter tilmeldingsfristen, hvor du vil få direkte besked fra os, hvis du ikke har fået plads på konferencen. Hører du ikke fra os senest den 17. november, kan du betragte dig som tilmeldt.


Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger
Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere.
Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer
Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Janni Brodersen via telefon 41932450.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >