Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Taskforce – Handicap: Temadag om recovery og rehabilitering


Dato og tid

Torsdag d. 9. december 2021 kl. 10:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 7. december 2021 kl. 23:55

Sted

Online, , Online

Taskforce – Handicap: Temadag om recovery og rehabilitering


Arrangementsbeskrivelse

Taskforce – Handicap afholder en virtuel temadag om recovery og rehabilitering på handicapområdet den 9. december 2021. Temadagen er målrettet alle ledere og medarbejdere på myndighedsområdet, der ønsker at blive klogere på, hvordan recoverybegrebet kan bruges på handicapområdet i myndighedsarbejdet. Her vil vi blandt andet sætte fokus på en gennemgang af recovery og rehabilitering begreberne og se nærmere på, hvordan der kan arbejdes med disse begreber i det kommunale landskab gennem oplæg fra to kommuner. Derudover sætter temadagen fokus på, hvordan man kan arbejde med recovery og rehabilitering i forbindelse med Voksenudredningsmetoden VUM 2.0 på handicapområdet.

På dagen vil der være oplæg fra Socialstyrelsen om, hvad der ses som succesfuld recovery og rehabilitering i det kommunale landskab som led i initiativet ’’Partnerskab om strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien’’. PwC holder oplæg om recovery og rehabilitering i forbindelse med VUM 2.0, og giver inspiration til, hvordan borgerne kan inddrages med udgangspunkt i tilgangen. Derudover er der oplæg om kommunale erfaringer. Vi runder dagen af med en erfarings- og idéudveksling mellem deltagerne i i virtuelle grupperum.

Program for klik her

Læs mere om recovery og rehabilitering på Socialstyrelsens hjemmeside her:
Recovery og psykosocial rehabilitering

Praktiske oplysninger
Temadagen er for dig, der er kommunal myndighedsleder, faglig koordinator, udviklingskonsulent eller sagsbehandler på myndighedsområdet.

Det er gratis at deltage.

Link til deltagelsen sendes ud senest kl. 9.00 på dagen for afholdelse af temadagen.

Vær venligst opmærksom på, at linket til temadagen sendes til den mailadresse, som du registrerer gennem tilmeldingssiden.

Modtager du ikke et link, kan det skyldes en fejl i den registrerede mailadresse, eller at mailen med linket er havnet i din mappe med uønsket post. Vi beder dig i givet fald kontakte fuldmægtig Stephanie Marie Fisker, e-mail: smfi@socialstyrelsen.dk, mobil: 41 93 25 10. 

Om Taskforcen på Handicapområdet
Taskforcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Taskforcen afholder to gange om året regionale temadage for kommunerne, hvor der tages afsæt i et tema inden for sagsbehandlingen på handicapområdet. Taskforcen tilbyder også kommunerne korte formidlings- og læringsforløb og lange analyse- og udviklingsforløb, der kan søges på Socialstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om Taskforce – Handicaps tilbud til kommunerne

Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer
Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver via telefon 41932450 eller mail dpo@socialstyrelsen.dk