Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Socialstyrelsen inviterer til webinar om de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling


Dato og tid

Torsdag d. 9. december 2021 kl. 12:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 7. december 2021 kl. 23:55

Sted

Online, via link, Online
via link

Socialstyrelsen inviterer til webinar om de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling


Invitation

Bliv klædt på til at implementere de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling ved at deltage i Socialstyrelsens webinar for ledere og beslutningstagere.

Socialstyrelsen har siden 2017 afholdt en række aktiviteter for at understøtte implementeringen af de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling.

Socialstyrelsens støtte til implementering af retningslinjerne stopper med udgangen af 2021. Der afholdes derfor et webinar, som skal understøtte den videre implementering og forankring af retningslinjerne.

Webinaret vil indeholde flere oplæg fra Socialstyrelsen og et oplæg fra FLOR (Foreningen af Ledere i den Offentlige Rusmiddelbehandling). Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter hvert oplæg.

Praktiske oplysninger
Målgruppen for webinaret er beslutningstagere, ledere og nøglemedarbejdere i kommunale, regionale og private behandlingstilbud.

Tilmelding sker via 'Start tilmelding' til højre på denne side.

Denne side opdateres med link til webinaret d. 8. december, og du kan deltage uden forudgående tilmelding. 
Tilmelder du dig senest d. 7. december, modtager du link til webinaret direkte pr. mail den 8. december 2021. 

Webinaret er gratis.

Du kan se programmet for dagen via dette link.

Du kan tilgå webinaret via dette link. Brug browseren Google Chrome. 
I forbindelse med webinaret vil deltagernes personoplysninger blive behandlet.
Du kan læse mere om, hvilke personoplysninger der behandles og hvordan de behandles i oplysningskrivelsen her
.

Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger
Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere.
Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer
Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Janni Brodersen via telefon 41932450.