Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Informationsmøde om nye regler for modtagere af tilskud


Dato og tid

Mandag d. 22. august 2022 kl. 13:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 19. august 2022 kl. 12:00

Sted

Virtuel deltagelse via Zoom Virtuel deltagelse via Zoom

Informationsmøde om nye regler for modtagere af tilskud


Arrangementsbeskrivelse

Der kommer nye retningslinjer for bl.a. udbetaling, afrapportering og aflæggelse af regnskab i forbindelse med ansøgningspuljer. Deltag i Socialstyrelsens virtuelle informationsmøde 22. juni 2022 og hør mere om, hvad det betyder for tilskudsmodtagere.

Socialstyrelsen er på vej med nye tilskudskrav i forbindelse med alle ansøgningspuljer. De ændrede regler træder i kraft i anden halvdel af 2022.

Ændringerne vil først og fremmest få betydning for administrationen af de ansøgningspuljer, der udmeldes efter skæringsdatoen, men kan også indebære ændringer for nogle nuværende tilskudsmodtagere.

De ændrede regler indføres på baggrund af en kommende vejledning fra Økonomistyrelsen om effektiv tilskudsforvaltning på det statslige område. Vejledningen, der forventes udgivet senere på året, skal generelt understøtte en hensigtsmæssig praksis på tilskudsområdet.

Infomøde 22. august kl. 13.00-14.00

Frivillige foreninger, organisationer, kommuner og andre interesserede inviteres til at deltage i et virtuelt informationsmøde, hvor Socialstyrelsen vil præsentere de nye rammer, og hvad de betyder for modtagere af tilskud fra styrelsens ansøgningspuljer.

På mødet kan man blive klogere på de kommende regler for udbetaling, afrapportering, aflæggelse af regnskab og revision mv.

Dagens program indledes med en kort introduktion til de nye tilskudskrav. Herefter følger et oplæg om de ændringer, som de ændrede krav konkret vil medføre for Socialstyrelsens tilskudsmodtagere.

Der kan stilles spørgsmål via chatfelt undervejs.

Praktisk information
Det er gratis at deltage på informationsmødet, der afholdes via platformen Zoom. Du vil få tilsendt en mail med Zoom-link senest dagen før afholdelsen.

Alle kan deltage, også selvom man ikke i forvejen har installeret Zoom.

Der er mulighed for, at flere personer fra samme organisation kan deltage på mødet, herunder jeres revisor eller evt. administrator, men I bedes tilmelde jer enkeltvis.

Tilmeldingsfristen er den 19. august 2022 kl. 12.00.


Deltag i mødet her

Har du spørgsmål til informationsmødet kan du kontakte Ditte Mørch Sørensen på mail: dmos@socialstyrelsen.dk.

Socialstyrelsen behandler dine personoplysninger når du tilmelder dig
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Socialstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke.
Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer
Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Kontaktinformation til arrangør

Socialstyrelsen

dmos@socialstyrelsen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Socialstyrelsen

dmos@socialstyrelsen.dk